Forside / Blog / Julen er dyr! Men her kan...

Julen er dyr! Men her kan du få gratis legetøj til dine børn

At spare nok op til julegaver til børnene, kan for nogle familier være rigtig svært. Alle som har prøvet, ved derfor også, at det er vigtigt at planlægge julen.

Der kan desværre opstå sygdom, ulykker eller andre uforudsete ting, som risikerer at belaste økonomien - også op til jul.

Julen kan derfor blive en meget stressende tid for mange familier, som kæmper med at kunne betale hverdagens udgifter. På grund af de høje leveomkostninger i Danmark, lever nogle familier kun fra den ene måned til den næste, som kan betyde, at der ikke er mange penge tilbage til legetøj og julegaver.

Ingen ønsker at se sine kære mangle noget, især ikke et barn, uden mindst én gave under træt juleaften. Men der findes steder, hvor man kan få gratis eller meget billigt legetøj til jul.

DBA.dk - Gratis eller meget billigt

Mange familier rydder jævnligt op og ud på deres børns værelser, hvor de så sætter det legetøj, som børnene ikke længere bruger, til salg - og ofte til en brøkdel af nyprisen, nogle gange gives legetøjet endda væk, helt gratis. De fleste børn kan ikke se forskel på om legetøjet er nyt eller en smule brugt og bliver mindst ligeså glad for det brugte, og da især, hvis alternativet var slet ikke at få noget legetøj.

DBA eller Gul og Gratis kan man finde rigtig meget godt og brugt legetøj. Du kan søge efter gratis legetøj lige her: DBA eller Gul og Gratis.

Julehjælpen.dk - ansøg om gratis legetøj

Hos Julehjælpen.dk formidler man kontakt mellem trængende familier og donorer i hele Danmark. Man kan gennem Julehjælpen ansøge om hjælp til til mange ting bl.a. legetøj, som bliver doneret af både private og virksomheder. Du kan ansøge lige her: Søg Hjælp

Lokale kirker

Kirker i lokalsamfundet arrangerer ofte indsamlinger i ugerne før jul, hvor der både doneres legetøj og andre ting til børn bl.a. tøj. Man kan ved at henvende sig til en af kirkerne, høre om og hvordan man kommer i betragtning til at modtage nogle af de donerede ting. Den danske folkekirke tilbyder også julehjælp. Du kan finde nærmeste kirke her.

Velgørenhed

Organisationer og foreninger landet over som f.eks. Mødrehjælpen og Krisecentre, modtager også løbende donationer af både tøj og legetøj til børn som mangler. Man kan henvende sig til dem, med ønske om at modtage - eller søge om hjælp. Hos Mødrehjælpen kan man søge online lige her: Ansøgning om Julehjælp - og hjælpen kan ansøges af både mødre og fædre.

Hos Frelsen Hær kan du søge om julehjælp, hvor også legetøj kan være en del af hjælpen. Men her skal man være ret tidligt ude, da ansøgningsfristen ofte allerede ligger i slutningen af november.

Børnesagens Fællesråd samler også ind til enlige forsørgere med begrænset økonomi. Du kan her: læse mere og ansøge om hjælp.

Børnenes Kontor, der ligger i mange af de større byer i landet, uddeler hvert år julehjælp til de mest trængende familier. Du kan finde den nærmeste afdeling her.

Billig legetøj i de større butikskæder

Hvis man melder sig, eller sit barn, ind i børneklubberne hos de større butikskæder og varehuse, kan man til tider - og ofte op i mod jul, opnå store rabatter på mærkevare legetøj. F.eks. kan man her melde sig ind i Bilka's "Billie's børneklub" og få rabat.

Gratis uddeling i butikker

Nogle butikker uddeler også af og til gratis legetøj til børn af trængende familier op i mod jul. Hold oje i de lokale medier for annoncer om hvor og hvornår - eller følg med i tråde på f.eks. Facebook.

Hold øje på Facebook

Mange grupper i nabolaget bruger Facebook til at kommunikere. Det gælder også, når man ønsker at give gratis legetøj væk. Find grupperne, der ofte er listen under bynavne og specifikke områder eller steder i byen. Søg indenfor hver gruppe efter gratis eller brugt legetøj. Du kan også selv lave et opslag, hvis du leder efter noget bestemt legetøj.

Bliv legetøjs-tester

Man kan også tilbyde sig som legetøjstester hos en eller flere af de virksomheder som fremstiller legetøj. De fleste vil gerne have tilbagemeldinger på deres legetøj - om, hvad børnene synes om det, og de vil gerne betale for det i form af gratis legetøj. Du kan skrive til de fleste legetøjeproducenter gennem deres webside.


? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".


Kommentarer