Forside / Blog / Efter corona: Praktiske...

Efter corona: Praktiske opgaver i hjemmet, du igen kan få hjælp til

Endelig er vi så småt på vej tilbage til en "normal" hverdag efter Coronavirus. Men hvilke praktiske opgaver kan du nu igen få hjælp til i hjemmet - og hvilke bør du måske vente lidt med?

Næsten fra starten af corona-ubruddet, har man forsat kunnet få hjælp til de mange udendørsopgaver rundt om huset, så som havehjælp, udendørsvedligeholdelse og -rengøring, vinduespudsning - og udendørs håndværkerhjælp - så længe man ikke har behøvet at have fysisk nærkontakt. Til gengæld har der været langt mere lukket for hjælp til opgaver indendørs, hvor bla. opgaver som rengøring, børnepasning og lektiehjælp har været helt afskåret.

Men i takt med at Danmark på en række områder nu igen er begyndt at åbne op, og at afstandskravet nu er nede på blot 1 meter, og med mindre man befinder i gruppen af ældre og evt. mere svage personer, er det også igen blevet muligt, at få hjælp til nogle af de mange indendørsopgaver i huset.

Hundepasning, kattepasning og pasning af andre kæledyr er måske fortsat i en gråzone, da det jo i større eller mindre grad involverer fysisk kontakt indendørs, som kan være problematisk. Mens hundeluftning måske bedre kan lade sig gøre, da det jo foregår udendørs.

Det samme vil så også gælde for katteluftning, hvis der er behov for det. Det kan også være problematisk ved f.eks. lektiehjælp - med mindre selvfølgelig, at det kan foregå digitalt, nu så mange er blevet vant til at arbejde på computeren hjemmefra via enten Zoom, Teams eller et andet virtuelt medie til samarbejde.

Læs også: Når tiden står stille: Tips til ting at gøre i hjemmet.

Men lidt er der dog trodalt også at kunne fejre, for nogle ting kan man faktisk sagtens begynde at hyre hjælp til igen. Så længe man ikke kommer alt for tæt på hinanden, skulle der f.eks. ikke længere være noget problem i at få rengøringshjælp, hjælp til husholdningsopgaverne eller at hyre en handyman til at ordne nogle af de ting, som måske trænger til en smule vedligeholdelse.

Børnepasning i eget hjem, er til gengæld nok primært en temperamentssag. Følger man myndighedernes anbefalinger, er der ikke længere noget til hinter for, at man får hjælp til pasning af sine børn derhjemme, når blot man overholder disse anbefalinger især omkring god håndhygiejne - og afstand. Men til syvende og sidst, handler det nok mest om, at man selv føler sig tilpas med det.

Så alt i alt, er vi efterhånden godt på vej mod den verden vi kender - og til igen at kunne få hjælp til mange af opgaverne i og omkring hjemmet. Vi er desværre endnu ikke helt i mål på alle områderne. Vi må derfor krydse fingre for, at coronavirus ikke blusser op igen, og vi dermed kan komme helt ud på den anden side - og igen få hjælp til alle de ting vi plejer.


? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".


Kommentarer