Forside / Blog / Kæledyrspasser: En komplet...

Kæledyrspasser: En komplet guide til at finde den rigtige

Så du har besluttet dig for at du vil have en kæledyrspasser. En god én til at komme regelmæssigt og tage sig af dine kæledyr, når du ofte eller måske i perioder ikke er så meget hjemme. Men, hvordan gør du?

Kæledyrspasning er blevet ret populært, så du kan sagtens være heldig at finde en del i lokalområdet. I så fald, hvordan vælger du? Hvad gør den ene bedre end den anden, og hvordan kan du se det?

Dit bedste bud er at finde en kæledyrspasser, som har gode anbefalinger. Start måske med at spørge dine venner eller famile, om de kan anbefale nogen som de har benyttet. Stil vennerne nogle specifikke spørgsmål om deres kæledyrspasser. Er passeren pålidelig? Møder han eller hun som aftalt? Tilbringer den aftalte tid med dine dyr - og gør hun som lovet?

Kvaliteter at kigge efter hos en kæledyrspasser

Fortæller dine venner, at den person som de har brugt ikke altid kom til tiden, eller måske slet ikke kom, er det nok ikke denne passer du har lyst til at hyre. Du er nødt til at kunne stole på den person, som skal passe dine dyr.

  1. Kan dine venner lide personen?
  2. Når man bruger en kæledyrspasser ofte, bliver vedkommende efterhånden som en del af familien. Lidt som om de mangler, når de ikke er der. Man bliver tættere, giver måske hinanden fødselsdagskort - og snakker om de ting, som man har lavet sammen med familien i weekenden.

    Hvis din ven ikke er tilfreds eller tryg ved den person som hun bruger, spørg da hvorfor? Det kan jo bare være forskelle i personligheder.

  3. Kan din ven's kæledyr inderligt lide kæledyrspasseren?
  4. Alle dyr agerer selvfølgelig forskelligt, når de bliver adskilt fra deres ejer. Men det du især skal kigge efter, er om dit kæledyr er godt tilpas, når du kommer hjem fra arbejde eller ferie. Nogle hunde har det meget svært, næsten uanset hvad hundepasseren gør, det er typisk hunde med et meget højt stressniveau ved adskillelse. Men, hvis en normal og afslappet hund går i spåner, når ejeren kommer hjem, eller har forvoldt store skader i hus eller lejlighed, skal det nok overvejes om man har ansat den rette hundepasser.

  5. Er kæledyrspasseren blevet fortrolig med dit dyr?
  6. Det er oftest et faktum, at de fleste passere har mange kunder - i sidste ende er det jo et job for at tjene penge. Men årsagen til, at de har valgt netop denne branche er jo at de holder af dyr. Men, hvis dit dyr ikke spiser godt eller har problemer med at lave stort, er der noget galt - og nok ikke den rigtige passer du har fat i. Hun skal gerne fortælle om, hvordan de hygger sig, når de eks. går tur, om hvordan hun gav din hund en ordentlig kløtur, eller hvor meget hun har savnet din hund, hvis de ikke har set hinanden et stykke tid. En kæledyrspasser som er blevet fortolig med dit dyr, vil også gerne gøre noget ekstra, når nødvendigt.

Sådan vælges en kæledyrspasser (et personligt studie)

Naturligvis, er en kæledyrspasser en troværdig person. Hvis jeg ansætter en person til pasning af kæledyr, vil jeg være helt sikker på, at min computer, tv eller mine smykker stadig er der, når jeg kommer hjem. Jeg vil også være sikker på, at mit kæledyr er i gode hænder og får den omsorg det har brug for.

Hvordan ved jeg, om den person jeg påtænker at ansætte, vil gøre som jeg ønsker og er tillidsfuld?

Først, taler jeg med personen ansigt til ansigt eller i telefonen. Jeg spørger efter referencer. Hvis personen ikke kan give referencer på job med pasning af kæledyr, spørger jeg efter navne og telefonnumre på et par andre personer som de kender. Jeg forventer ikke, at personen er ekspert eller har stor erfaring i at passe kæledyr. De fleste mennesker har ikke stor erfaring som kæledyrspassere, hvorfor det ikke giver mening at vente på de to personer i hele byen, som evt. har erfaring - får tid til at tale med mig. Jeg har jo brug for én NU! Jeg ringer derfor i stedet til de referencer jeg har fået. Jeg spørger til ærlighed, tillid og troværdighed. Jeg vil gerne vide om personen arbejder og hvor de bor? Jeg vil høre om de selv har dyr? Hvordan taler de om deres dyr til deres venner? Hvis jeg kender personen tilstrækkeligt til at føre en samtale, lytter jeg efter hvordan de taler om deres kæledyr. Har de problemer med dyrene? - og, hvordan håndterer de da problemerne?

Tillid er vigtigt. Jeg er nødt til at kunne stole på, at den person jeg vælger til at komme ind i mit hjem og tage sig af mine kæledyr, vil give dem mad, tage sig godt af dem, tilbringe tid med dem og ikke gøre ting i mit hjem, som jeg ikke ønsker. Generelt, ønsker jeg ikke at nogen opholder sig i mit hjem, når jeg er væk. Jeg vil gerne have vished om, at kæledyrspasseren har sit eget hjem og ikke overnatter i mit.

Hvis mine planter skal vandes, vil jeg gerne vide at personen er i stand til at vande dem, eller om de har 10 tommelfingre. I vill e hade at skulle vinke farvel til min præmierede kaktus, fordi den fik for meget vand, eller min smukke bregne er tørret ud. Har jeg en udendørs have, har den da brug for vand på daglig basis? Hvor lang tid må alt dette tage? Hvor meget er jeg villig til at betale? Er mad inkluderet (læs: fyld køleskabet op inden jeg tager afsted - og igen, når jeg kommer hjem)? Kan jeg stole på, at personen ikke inviterer fremmede ind i mit hjem? Det ville være en virkelig "showstopper", hvis der var en.

Kun herefter vil jeg være klar til at diskutere pris. Jeg betaler pr. dag. Jeg forhandler for at få den bedste pris, men vil også gerne være sikker på, at min kæledyrspasser er tilfreds med prisen. Underbetaling, vil kunne medføre sløsethed, misundelse og en kæledyrspasser som ikke dukker op næste gang jeg har brug for det. Betal en fair pris!

Kæledyrspension ved længere ophold

Hvis jeg er væk i mere end en uge, foretrækker jeg nu at sætte mine katte i en anerkendt pension. Det giver bare mere mening og virker bedst for mig. Jeg vælger en kattepension ud fra tre kriterier: personlig reference, renlighed og at møde indehaverne.

Jeg sørger altid for, at få en personlig reference til en kattepension. Jeg besøger dem i mindst travle tidspunkter i ugen kigger det ud. Jeg er sikker på, at i de travle ferieperioder, vil det være langt mere kaotisk - og jeg ved også, at da vil indehaveren ikke have tid til at give mig en tour rundt på stedet, og besvare mine spørgsmål. Derfor, besøger jeg dem, når der er relativt lidt at lave. Eftersom jeg har katte, spørger jeg om at se katteområdet (hvis det er en pension for andre dyr end katte). Jeg kigger efter renlighed i burene - eller hvad der nu anvendes, til dyrene. Jeg kigger også efter ting som kan skade mine dyr. Skarpe genstande eller kanter, elementer som ikke umidddelbart skal være der osv. Jeg kigger efter huler og huller som katte elsker at kravle ned i og føle sig sikre. Jeg kigger efter bøde ting. Jeg fornemmer temperaturen i lokalet, for hvis det er koldt for mig, vil det også være det for mine katte. Jeg lugter efter urin eller kemikalier. Jeg kigger efter, hvordan de andre dyr har det og hvordan der drages omsorg for dem. Er vandskplen fyldt - og er der frisk og god mad? Trænger mad- og vandskåle til en rengøring?

Sidst, taler jeg med indehaveren eller de ansatte. Jeg lytter til, hvordan de taler om de dyr de passer. Jeg lytter efter, hvordan de udtrykker sig omkring deres arbejde og pensionen generelt. Du kan lære en hel del af det der IKKE bliver sagt. Lige så meget som det der faktisk siges. Jeg spørger også til, om de selv har dyr i pensionen? Og ja, det betyder noget.

Håber det gav dig en smule indsigt i, hvad der er vigtigt, når du skal finde en god kæledyrspasser. Held og lykke med søgningen.


? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".


Kommentarer