7 havetips: Alt du skal vide om at lave et blomsterbed
En have er aldrig fuldendt uden et farverigt blomsterbed. Hvem har ikke lyst til at sidde på terrassen og nyde et bed med smukke naturlige blomster?
Blandingen af farver, dufte og synet af små besøgende i form af bier, sommerfugle og andre små insekter, som giver hygge og afslapning.
Havearbejde er ikke så simpelt endda. Har du ikke den nødvendige viden og de rette havetips ved hånden, kan du ende med et blomsterbed med døde blomster og en masse muld. Hvad værre er, du vil kun opleve at have spildt både tid, penge og en masse energi. Men fortvivl ikke, for vi har forberedt en samling af de bedste havetips, som vil hjælpe dig til at få lavet et fint blomsterbed, som du, din familie og dine venner helt sikkert vil kunne nyde.
- Kend din have
- Lær din jord at kende
- Lær de blomster at kende som du gerne vil bruge
- Kend de enkelte årstider
- Bredere er bedre
- Plant i grupper
- Overvej en farvepalette
En af de første og vigtigste ting, når du skal lave et blomsterbed, er at kende dit sted og din have. Forskellige typer af jord har forskellige træk. Vær opmærksom og lær virkelig din have at kende, ikke kun konturen, men også hvor meget sollys der kommer ind i den - så vel som, dens fugtighedstilstand.
Artiklen fortsætter efter billedet
Når det kommer til havetips, er beliggenheden alt, og det skal bruges, når du planlægger at lave et blomsterbed. Selv simpel havearbejde involverer at designe landskabet. Det er også vigtigt først at tegne et kort over stedet og notere alle eventuelle forhindringer. Stedet skal være fri for alle ledninger og kabler, uanset om de befinder sig over eller under jorden.
Et andet af de vigtigste havetips at være bevist om, når du planlægger et blomsterbed, er at kende din jord. Mange mennesker, som laver havearbejde, gider ikke at checke deres jord før de beplanter, for blot nogle måneder senere ikke at kunne forstå, hvorfor alle deres blomster er døde. Du er nødt til at forstå, at der ikke findes noget som hedder "grønne fingre" - og at hemmeligheden bag det at få sunde planter til at gro - er en super god jord.
En enkelt jordtest vil kunne give dig viden om, hvorvidt din jord er ideel eller ej til at opfostre blomster. Hvis du ikke har mulighed for at sende en jordprøve til et testlaboratorium, kan du også fint selv checke jorden, ved at undersøge dens struktur, tilstand, tæthed - og hvor god den er at arbejde med, hvor god den er til at holde på vand - og om der findes en tilstrækkelig mængde jordorganismer og regnorme i den. Der alt sammen er vigtige elementer i en god jord.
Du ved sikkert, at de blomster som vil kunne gro i dit blomsterbed, er meget anderledes end de blomster, som vil kunne gro i en have hos en person, der bor på den anden side af jorden. Det er et af de havetips som du er nødt til at overveje, når du laver et blomsterbed. Find ud af, hvilke blomster der vil kunne gro godt i din jord. Det er også grunden til, at du skal kende din jord. I så stor grad som muligt, skal du helst starte med nogle let-tilgængelige blomster, især hvis du er nybegynder. Derfra vil det blive nemmere at gennemskue, hvad du skal gøre med din have, rent designmæssigt.
Hvis du nu boede i et af de tropisk lande, ville frost nok ikke være én af dine bekymringer. Men her i danmark, hvor vi har vores skiftende årstider, er det meget vigtigt, at kende til både den første og sidste dato med frost. Dette hører til et af de mest vigtige havetips, som du bør overveje, da det vil have stor indflydelse på, hvornår du kan begynde at plante, så vel som at vælge de rette planter, som vil kunne overleve vinteren og fortsætte med at gro til foråret.
En god tommelfingerregel er, at begynde med at så ca. en måned før den sidste dag med frost. Det vil give planterne en fordel. Et drivhus er rigtig godt til denne opgave, men hvis du ikke har et, kan du bruge nogle potter og plante dem indendørs i stedet, hvor du placerer dem under et vækstlys.
Der findes mange havetips som begyndere typisk glemmer at gøre brug af, når de skal lave et blomsterbed. Et af dem er, at overveje bredden på deres bed. At skorte på bredden af et blomsterbed er en stor fejl, som du bør undgå. Du skal sørge for, at dit blomsterbed bliver så bredt som overhovedet muligt for at give plads til blomsterbuske eller små blomstertræer. Det er dog ikke kun pladsen, der påvirkes af bredden på dit blomsterbed. I de fleste tilfælde, des bredere et bed er - minimum omtrent et par meter - jo mere attraktiv ser det ud og jo større mulighed vil du få, for at skabe et frodigt og niveauinddelt udseende.
På samme måde som at jo bredere dit blomsterbed er, jo mere plads får du til kreativitet, er det at jo flere planter du har, des pænere vil din have se ud. Og når det kommer til blomsterhavearbejde, er flere altid bedre. Du har sikkert set mange fint designede blomsterhaver i dit liv, mængden af blomstring du ser i disse haver, kommer fra klumper af tre til fem af den samme plante. Undgå at plante én af en slags og én af en anden slags, da det vil få dit blomsterbed til at se rodet ud. Havetips-eksperter ville fortælle dig, at du skal plante i uligenummerede grupper eller i det mindste, tre af én slags. Det vil få dit blomsterbed til at se mere fyldigt ud - og mere behageligt for øjet.
Farvepaletter er nøglen, når du skal designe et blomsterbed. Ved at have en farvepalette i tankerne, kan du skabe en slags "enhed" i landskabet. Brug en variation af forskellige nuancer af en enkelt farve for at skabe påvirkning uden helt at dominere udseendet. Dette er et top-havetips som du altid skal huske på. Hvis du ønsker at skabe en følelse af harmoni, er hemmeligheden at gå efter nogle få ensartede nuancer. Hvis du ønsker at skabe kontrast, skal i stedet gå efter komplementærfarver ("...farvepar, der ved blanding i passende forhold giver hvid eller akromatisk grå..." jf. Gyldendals store danske - eller de farver som er modsatte på farvehjulet. F.eks. hvis du ønsker at opnå et livagtigt udseende, skal du gå efter en kombination af gule og blå farver. Havetips-eksperter vil altid fortælle dig dette.
Artiklen fortsætter efter billedet
Befinder dit blomsterbed sig i solen, vil det at gå med orange, gule og røde toner, få din have til at gløde i de gyldne timer på dagen (lige efter solopgang og lige før solnedgang). Generelt, kan disse farver dog virke monotone på andre tidspunkter af dagen. Ved at tilføre blåt til kombinationen, vil du fuldende recepten og skabe et harmonisk og dynamisk udseende.
Bonus havetips
Udover de syv havetips som vi har listet ovenstående, er her yderligere et par ting at huske på, når du starter på at lave dit blomsterbed.
- Sæt forskellige former sammen
- Gentagelse er godt
- Overvej plantekombinationer
At overveje formerne på de blomster du planlægger at bruge, er en vigtig faktor i designet af et blomsterbed. De fleste blomster har basisformer som inkluderer skærme, spir, knapper, glober, paraplyer, tusindfryd og fjer. Eksperimentér med blomster med forskellige former, ved at sætte dem sammen for at se, om de komplementerer hinanden eller ej. Nogle kombinationer vil måske "støde sammen", mens andre helt sikkert vil skabe noget dynamisk eller energisk.
En måde at skabe en visuel enhed på, er ved at gentage planter med nøglefarver og -former. Vælg planter som ikke vil fremstå sjuskede, efter de er afblomstret. Men i stedet dem, som har en lang sæson og som har højest sandsynlighed for at blomstre i din have. At gøre det på en strategisk måde, vil give sammenhæng, når du bevæger dig fra et område af haven til et andet.
Tænk aldrig på blomster som individuelle arter. Tænk på dem som en kombination i stedet. Hvis du ønsker at din have skal være indbydende, uanset årstiden, skal du blande plantestørrelser, -højder, -bredder, -farver og -strukturer.
Du behøver ikke at være en professionel have- eller landskabsarkitekt for at opfinde og skabe et smukt designet blomsterbed til dit hus. Det eneste du skal huske på, er disse vigtige havetips, som vil gøre dig i stand til at starte den fantastiske blomsterhave du altid har drømt om.
? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".
Efterlad en kommentar