Anlægning af køkkenhave: Få gode idéer og inspiration
De fleste er nok enige i at en frisk tomat eller agurk fra egen have, smager noget bedre end den fra supermarkedet. Det i sig selv er vel en ret god grund til at anlægge din egen køkkenhave, og når mad både smager godt og kommer fra din egen have, er der langt mindre risiko for madspild. Derfor, har vi her samlet en liste af ideer og inspiration til dig, når du vil anlægge en køkkenhave.
Men, hvor starter man så? Når du - måske som nybegynder, gerne vil i gang med at lave din egen køkkenhave. Det findes der, uden tvivl, rigtig mange bud på. I sidste ende er det dog helt op til dig at vælge. Men med en smule guide og inspiration, er der måske større sandsynlighed for, at du faktisk får en have som du bliver rigtig glad for.
Læs også: Alt du skal vide om at lave et blomsterbed.
Rette planter til rette sted
Stedet, hvor man anlægger sin nye køkkenhave er helt essentielt, men det er kun en del af hele ligningen. Når du vælger jorden, hvor haven skal ligge, skal du også overveje, hvilke planter, der vil trives bedst på stedet.
Har du valgt et sted med delvis skygge, enten fordi det er den eneste mulighed - eller måske fordi du ikke vil solskoldes under arbejdet i haven. Da er de bedste afgrøder at plante, de som kan klare den lidt køligere tid på året, såsom radiser, kål og spinat.
Ønsker du derimod en køkkenhave, som udsættes for masser af sollys hele dagen, skal du naturligvis gå efter planter som kræver og kan klare meget sol, som bl.a. tomater, kartofler og auberginer - der alle er medlem af natskyggefamilien.
Højbede er et godt valg
Laver man et højbed, er det en rigtig god og hurtig måde at få et tykt lag frugtbar jord. Det hjælper dig til at få et op til fire gange så stort udbytte. Det sker ikke kun på grund af den bedre jord, men især også grundet den mere effektive udnyttelse af pladsen. Planter i et højbed står ofte tæt sammen, der samtidig ikke efterlader megen plads til ukrudt i bedet.
Det giver ikke kun dårligere betingelser for ukrudt i jorden, men betyder også at du skal bruge mindre tid på at luge bedet. Højbede forebygger desuden jordpakning, der ellers giver en sammenpresning af alle porer, som nomalt sikrer ilt og vand til jorden. Det forhindrer så igen vækst i rødderne hos planterne - som resulterer i dårligere udbytte. Sidst, forebygger det også angreb fra skadedyr som bladlus og gåsebiller.
Naturligvis, sikrer det også at din værdifulde jord ikke skyldes væk, når det regner kraftigt - som det jo gør i ny og næ i Danmark.
BONUS: Døjer du med dårlig ryg, sørger et højbed for, at du ikke behøver bukke dig ned, når du plejer dine planter.
Tænk bekvemmelighed
Ude af øje, ude af sind. En køkkenhave kræver løbende pasning. Det giver derfor ikke mening at vælge et sted til dine planter, som ligger alt for langt væk fra dit hus. Hvis muligt, så anlæg din køkkenhave tæt ved huset, hvor du tydeligt vil kunne se den, selv på afstand. På den måde, flytter haven aldrig helt ud af dine tanker, og du vil dagligt blive gjort opmærksom på, at du skal huske at luge det irriterende ukrudt ud mellem planterne.
Sørg også for, at der findes en vandhane i nærheden. Glem heller ikke at lave et opbevaringssted til dine haveredskaber, lige ved siden af haven. Det gør ikke kun, at du så ikke skal gå alt for langt, når haveredskaberne skal bruges, men det vil også sikre dig en mere ubekymret havesæson.
Læs også: 10 haveredskaber du ikke kan undvære.
Reagér hurtigt på ukrudt
Når det kommer til ukrudt, må du aldrig give det et forspring. Det vil konkurrere med dine planter om fugt og nærringsstoffer, og tøver ikke før det vil dominere din køkkenhave. Fjern ukrudt så snart du ser det - og giv det ikke en chace for at sprede sig.
At hakke ukrudtet væk, er oftest den hurtigste og nemmeste vej. Men træk ukrudtet op med hænderne, hvis redskaberne ikke kan nå. Hvis du vil forebygge, er jorddækning med blade, kviste eller flis - en fremragende måde at holde nyt ukrudt fra at skyde op.
Pluk regelmæssigt
Du bør gøre det til en vane, at plukke dine hjemmedyrkede afgrøder løbende. Nogle grøntsager klarer sig bedre, når de plukkes regelmæssigt. Det får også høsten til at komme løbende. Tomater, bønner og squash er et par eksempler, hvor plukning får dem til producere endnu flere "frugter". Fjerner du de døde blade og gamle blomster, giver det samme resultat.
Husk dog på, at tidspunkter for, hvornår de forskellige planter skal plukkes, varierer fra plante til plante. Selvom en grøntsag er så stor som den kan blive, betyder det ikke nødvendigvis at den er færdig og klar til at blive plukket. Vandmeloner og vintersquash, vil f.eks. ikke være klar til høst før de er helt udviklede.
Læs også: 10 haveplanter som gøre haven lettere at holde.
Ryd op... en smule
Hvis du sørger for at rydde op i din køkkenhave, når sæsonen går på hæld, sikrer du en frisk start det efterfølgende år. Lad dig dog ikke rive alt for meget med. Frøkapsler fra tidsler og solhatte giver nærring til småfugle vinteren over.
Pyntegræs, til gengæld, kan du lade være uberørt, da det vil fortsætte med at give struktur og bevægelse i din have. Det kan også tjene som overvintringssteder for sommerfugle og andre nyttige insekter.
Lav dagbog over dine aktiviteter
Sidst, sørg da for at notere alle dine aktiviterer og fremskridt i køkkenhaven. Hold nøje øje med, hvordan dine planter gror og udvikler sig. Skriv både dine gode og mindre gode oplevelser ned. Notér også dine oplevelser med skadedyr, såvel som sygdomme i planterne. Det vil alt sammen give dig et billede af, hvad der virkede bedst for dig - og hvad der ikke fungerede så godt. Erfaring du kan bruge i arbejdet med din køkkenhave til næste år.
Der findes simpelthen så mange gode grunde til at lave din egen køkkenhave. Det er sundt, det er bekvemmeligt og det er langt bedre for miljøet. Men det er ikke helt enkelt - og alligevel er det heller ikke så kompliceret. Og hvis du husker på alle ovenstående tips og ideer - og lader dig inspirere, vil du på ingen tid, helt sikkert blive rigtig god til at holde køkkenhave.
? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".
Efterlad en kommentar