Forside / Blog / Rengøringstips: Skal jeg...

Rengøringstips: Skal jeg støvsuge - eller tørre støv først?

Det har altid været kendt, at man skal starte oppefra og arbejde sig nedad under rengøring. Men er det nu også helt så smart en strategi at anvende?

Helt fra gammel tid, hvor unge piger rask væk blev sendt på husholdingsskoler rundt omkring i både ind- og udland, blev man oplært i altid, at skulle starte rengøringen oppefra. Denne tilgang har så holdt ved de sidste par hundrede år eller mere, hvilket også dengang måske har givet ganske god mening - lige indtil den dag i 1910, hvor firmaet Fisker & Nielsen (i dag kendt som Nilfisk), begyndte at producere de første danske støvsugere - og støvsugeren dermed fik sit indtog i danmark.

Læs også: 9 spørgsmål du bør stille din nye rengøringshjælp

Støvsugning først?

Når du støvsuger, uanset hvor god din støvsuger så end er, hvirvler du en masse støv op fra gulvet, både direkte fra støvsugeren selv, men også når du bevæger dig rundt i rummet. Alt dette støv lægger sig derefter "igen" på hylder, reoler, skabe og borde - og dit arbejde vil være spildt, hvis du tørrede støvet af først. Tørrer du derimod støvet af sidst, altså efter du har støvsuget, vil du ikke opleve at støvet igen lægger sig de steder, hvor du allerede har støvet af, da støvet jo allerede er fjernet fra gulvet.

Det giver dermed altid langt bedre mening at begynde nedefra, så du først får nogle pæne og rene gulve, som ikke sender nyt støv op og lægger sig på dine møbler. Derefter tørrer du støv af alle dine møbler. Husk dog altid at bruge en fugtig klud - eller en mikrofiberklud, når du tørrer støv af, da du ellers risikerer at støvet skubbes ned på gulvet - i stedet for at blive samlet, med det resultat at du så igen skal til at støvsuge. Brug af støvkost kan derfor heller ikke anbefales, med mindre du skal have spindelsvæv ned fra loftet, hvor du ellers ikke kan nå op.

Gulvvask til sidst

Man kan dog ikke sikre sig helt mod at støv ikke skubbes på gulvet, når der tørres støv af. Derfor bør du altid vente med evt. gulvvask til sidst. På den måde får du, under gulvvask, de sidste støvmider samlet op med gulvmoppen.

Ekstra tip

For at minimere den mængde støv og andet skidt som hvirvles op i luften og lægger sig på dine møbler, under støvsugning, er det altid en rigtig god idé både at skifte filteret og at sætte en ny pose i stuvsugeren, før du begynder. Det er desuden også en generel god vej til mindre støv i luften og dermed et bedre indeklima, som især påvirker dem der måtte lide af allergi.

Læs også: Sådan rengøres huset hurtigst: 10 effektive tips til husrengøring

Skynd dig ikke

Det er også vigtigt, at du ikke haster gennem støvningen, så du sikrer at alt støv og skidt kommer med op. Når du støvsuger, skal du gøre det i et roligt tempo, især i de områder af huset, hvor der er meget trafik i hjemmet - og dermed mere skidt. Du kan så sætte farten en smule op i de områder, hvor du ikke kommer så ofte i hverdagen.

Udover at tømme støvsugerposen eller beholderen inden start, skal du også huske løbende at holde øje med, hvor fyldt den er. Udskift posen eller Tøm den, når den er omtrent halv fuld. Derefter kan det være en god idé, at køre en tur mere over de mest traffikerede områder, nu hvor du kommer med en helt tom pose. Det hjælper med til, at du får så meget skidt med op som overhovedet muligt.

Helt op til dig

I sidste ende er det naturligvis helt op til dig, hvad du vil starte med, men de fleste mennesker er dog enige i at det giver bedst mening, at støvsuge før aftørring af støv, for at opnå det reneste hjem på den mest effektive måde. Når du har besluttet dig for, hvad der skal gøres først hjemme hos dig, skal du selvfølgelig også huske at fortælle din rengøringshjælp om det, hvis du har én.


? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".


Kommentarer