Forside / Blog / 5 indendørs handyman-ting,...

5 indendørs handyman-ting, der kan gøres om vinteren

Vinter og kulde er over os! For de fleste, er det ensbetydende med, at det ikke længere er helt så tillokkende at lave ting udendørs.

Men der er masser af andre ting, som kan gøres indendørs i dit hjem, mens du stadig holder dig varm. Vinter er nemlig det perfekte tidspunkt til at få ordnet mange af de indvendige ting, som måske er blevet udskudt et par gange. Her har vi listet 5 ting som en handyman kan hjælpe dig med at få klaret gennem de kolde måneder.

1. Få malet

Når der er minusgrader udenfor, har vi danskere en tendens til at opholde os langt mere indendørs, især når det allerede begynder at blive mørkt ved 15-16 tiden. Er du blevet træt af de kedelige farver som du efterhånden har gået og kigget på i flere år? Et tilbagevendende ønske i denne tid, er ofte at få malet og opfrisket farverne i både stue og værelser. Så gør det nu, find en handyman og se at få malet. Find nogle nye og friske farver, som kan løfte stemningen og varmen i dit hjem.

2. Læg nye tæpper eller gulve

Er dit tæppe ved at være godt slidt? Eller er dine gulve alt for kolde for dine fødder? Få lagt nogle nye lækre, varme tæpper - eller få lagt gulvvarme og nye klinker i de kolde gulve. Nye tæpper kan tilføre et enormt boost til dit gulv, og give fornemmelsen af et helt nyt rum, samtidig med, at nye tæpper kan medvirke til at isolere og holde bedre på varmen i de kolde måneder. Der findes i dag mange forskellige stilarter og farver at vælge i mellem. Der findes altid et eller andet, som kan matche lige den stemning du ønsker i dit hjem. Gør det selv, eller hyr en handyman til jobbet.

3. Opfrisk eller lav nyt badeværelse

Badeværelser har ofte tendens til hurtigt at blive slidte, især på grund af det store forbrug af vand og den fugt som det løbende udsættes for. Fugt kan skabe skimmelsvamp i hjørner og på vægge - og få træ til at rådne, som i sidste ende kan være direkte usundt for dit helbred. Få en handyman ud og tage et kig på, hvad der kan eller bør gøres, hvis du er i tvivl.

Man kan vælge enten bare at få udbedret de skader, som måske er opstået gennem tiden - eller man kan tage fat om roden og få lavet et helt nyt badeværelse. Vinteren er det bedste tidspunkt at få den slags ordnet, da priserne typisk er noget lavere - grundet en handyman og håndværkere har mindre at lave og ikke er så interesserede i udendørs projekter på denne årstid.

4. Lav små køkkenforbedringer

Når julentiden nærmer sig, vil der typisk være en langt større beslatning på køkkenet. For at sikre, at det kan holde til den større belastning, så få fat i en handyman til at komme forbi og ordne de ting, som trænger til justering eller udskiftning. Det kan også være, at det er tid til at få udskiftet køleskabet eller ovnen. Nogle gange skal der faktisk ikke så meget til, for at få køkkenet til at fremstå langt flottere og i bedre stand, der ofte heller ikke behøver at koste særlig meget. En gang maling kan igen gøre rigtig meget. Endeligt, kan man jo også vælge, at få lavet et helt nyt køkken.

5. Få styr på rodet

Ligner din garage noget der er løgn? Har du brug for hjælp, til at få styr på dit pulterkammer? Det gode ved de fleste handymænd er, at de elsker småopgaver, som at hjælpe med at flytte møblerne rundt i stuen, hænge billeder op eller at rydde op, hvor det trænger. Nogle gange kan det faktisk være rigtig godt, at få en udefrakommende person til at komme og hjælpe med oprydning.

Måske har du gemt fødselsdagskort for de sidste 20 år, men ikke kan nænne at smide dem ud. Her kan en handyman være god at snakke med om, hvorvidt man skal gemme dem eller ej. Hvis du virkelig holder meget af kortene, er det måske i stedet tid til at få dem indrammet og hængt op - i stedet for bare at ligge og fylde i en flyttekasse i garagen. Sådan er der sikkert også mange andre ting, der godt kunne trænge til "hjælp".

Nu har du fået en lidt bedre idé om nogle af de ting, som man kan bruge en handyman til gennem vinteren. Så er det bare at komme i gang, find en god handyman og få gjort noget ved de ting der trænger.


? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".


Kommentarer