10 haveredskaber som er helt uundværlige
Haveredskaber er helt uundværlige, når der skal ordnes have. Man kan simpelthen ikke komme i mål, hvis man ikke har de mest nødvendige redskaber. Selv de tidligste mennesker på jorden brugte haveredskaber.
Man kan sagtens påstå, at havearbejde kan udføres udelukkende med hænderne, men man kan også være helt sikker på, at det da ikke bliver gjort særlig effektivt - og resultaterne bliver aldrig så indbydende og flotte, som når de er udført med haveredskaber. Nøgleordet er "rigtigt", for selvom du bruger haveredskaber til dit arbejde i haven, vil du stadig ende op med et mindre godt godt resultat, hvis du ikke har brugt de "rigtige" redskaber.
Når det så er sagt, findes der haveredskaber som er mere vigtige at have i din redskabsliste end andre, hvis du ønsker at have en sund og pænt udseende have. Der findes hundredevis af haveredskaber på markedet at vælge i mellem, men der findes mindst 10 vigtige som du bare ikke kan undvære. De kommer her:
1. Hakkejern
Hakkejernet er uden sammenligning et af de allervigtigste haveredskaber som du er nødt til at have. Det har mange formål og er det første, som skal erhverves, når du lige er startet med arbejdet i haven. Det bruges primært til at hakke jorden op med, men det kan også bruges til at grave huller, når du skal plante. Vigtigst af alt, kan det bruges til at fjerne ukrudt, og andre uønskede objekter, fra jorden. Tro det eller ej, der findes et hav af forskellige typer hakkejern. Er du nybegynder, når det kommer til havearbejde, er det imidlertid nok bedst, at du holder dig til en klassisk luge- eller roehakke.
2. Planteske
Ligesom hakkejernet, er planteskeen et uundværligt haveredskab, især når det kommer til at holde din egen have. Den kommer bedst til sin ret, når den anvendes i forhøjede havebede. Uanset størrelsen på din have, vil du imidlertid altid have brug for en planteske. Ofte ved havearbejde, vil du skulle ordne kimplanter (unge planter, som lige er spiret af frøet), og udplante små potteplanter. Et større haveredskab vil da ikke være særlig anvendeligt, da små planter kun har brug for små huller i jorden. Det er præcis her planteskeen kommer ind i billedet. Udover at grave huller til nye planter, kan den også bruges til at fjerne uønskede planter og ukrudt fra jorden.
3. Spade
De fleste haveejere og gartnere foretrækker en spade fremfor en skovl. Årsagen er, at en spade er yderst anvendelig, når kanten af bede skal tilrettes, ligesom den kan skære i gennem både jord og rødder. En spade har også et kortere skaft, som gør den mere effektiv at bruge. Bladet på en spade er desuden skarpere, som gør det nemmere at trænge gennem jorden - og skære gennem rødder med større effektivitet. Skovle kan måske gøre det samme arbejde, men deres blad er formet som en bowle og har enten en rund eller spids ende, der ofte ikke er særlig skånsom mod planter. Sørg for at holde bladet på din spade skarpt, så du altid opnår de bedste resultater.
4. Havegreb (gravegreb)
Gravegrebe er et meget anvendeligt haveredskab og er hovedsageligt til at lufte og omplante. Du kan bruge dem til at grave planter op, som har hårde og forgrenede rodnet. De er fantastiske til at omplante, eftersom deres tænder kun giver små eller slet ingen skader på rodnettet, når du graver planter op og flytter dem til et andet sted. Du kan også bruge en havegreb til at fjerne irriterende ukrudt uden at ødelægge naboplanterne. Havegrebe kan bruges alene og gøre et rigtig godt stykke arbejde med at løsne jorden og flytte planter, selvom der vil være tilfælde, hvor du kan få brug for hjælp fra en spade, men det er selvfølgelig helt op til dig.
5. Rive
Der findes mange forskellige slags river at vælge i melllem, men til en enkel have er den klassiske haverive (med lige hoved) det du har brug for - og som de fleste gartnere foretrækker. Udformingen af de almindelige rivetyper er ofte til at udglatte jorden, typisk før der sås græs eller lægges græstørv. De er desuden meget anvendelige, når der skal laves blomsterbed eller køkkenhave, selvom en rigtig anlægsrive sikkert ville være bedre til den slags haver. Den ideelle haverive må helst ikke være meget smallere end ca. 35 cm. Jernriver er også det bedste valg. De er måske en smule tungere, men de holder meget længere end andre materialer. Alternativt, kan man få sig en rive i aluminium, der dog kan være en smule dyrere.
6. Havesaks
Uanset om vi taler hæk- eller beskæresaks, bør sakse altid være en del af dine haveredskaber. Brug beskæresakse, når du trimmer blomster, planter eller beskærer lavhængende grene på buske. Gå efter en beskærersaks med fast greb, og et greb som ikke bliver glat i vådt vejr. Når du har med hække at gøre, er en god hæksaks (eller hækkesaks) sagen. Trimning af hække er en møjsommelig affære med mange gentagelser, som betyder at vægten på din hækkesaks er en vigtig overvejelse. Selvom brugen af et tungt redskab kan ende med udmattelse, er dets vægt nødvendig for at få arbejdet gjort. Men ligesom ved andre tunge haveredskaber, kan man vælge et som er lavet af aluminium eller kulstofstål - og dermed ofte noget lettere.
7. Vandkande
De fleste hjem - nu om dage, bruger en haveslange eller har et vandingssystem til at holde væskebalancen intakt hos haveplanterne. Til hjem med små eller mindre haver, er vanding med en vandkande stadig det rette valg. En af grundene er, at vandtilførslen varieres fra plante til plante, når du vander med en kande. Som resultat, betyder det at du ikke unødigt spilder vand. Det kan du udelukkende opnå med en vandkande, eller hvis du bruger en haveslange, en vanddyse.
8. Trillebøre
Trillebører fås i forskellige udformninger og størrelser. Uanset, hvilken trillebørstype du bruger i din have, er éen ting helt sikkert: Du kan transportere næsten alt med den. Om du slæber jord, flytter havematerialer eller skidt og snavs, vil en trillebøre, uden tvivl, være et ekstremt anvendeligt haveredskab. Med den rigtige trillebøre, vil du kunne spare meget tid og energi, ved at undgå at skulle løbe alt for mange gange frem og tilbage, mens du flytter ting og sager i din have, der desuden kan være ret udmattende, hvis du har en have af en vis størrelse.
9. Redskabskasse (eller havevogn)
Hvordan vil du bære alle dine haveredskaber uden en solid kasse eller vogn? Nu til dags, anvendes havevogne til at opbevare friskplukket frugt og grønt. Men i gamle dage, blev de brugt til at bære næste alt. En havevogn er oftest lavet af træ med en metalkant. Du kan bruge den til at transportere små haveredskaber, såvel som til at vaske og rengøre frugt og grøntsager.
10. Handsker
Sidst, når vi til havehandskerne. Er der én ting som du aldrig bør gøre, når du ordner have, så er det at glemme at bruge handsker. Selvom du elsker at mærke jorden under dine negle, er det aldrig fornuftigt at arbejde i haven uden en form for beskyttelse af dine hænder. Dette gælder især, hvis du er i færd med at luge din have for ukrudt, der til tider har både torne og pigge. Anvendelse af handsker er desuden sanitære, da de fleste gødningsprodukter og kompost indeholder bakterier som du ikke ønsker at få dine hænder i. Du vil også have brug for mere end ét par havehandsker. Du kan vælge mellem stof, læder, gummi eller neopren, og den type handsker du vælger, afhænger af, hvilken slags have der skal ordnes.
Konklusion
At holde have er ikke et nemt job. Det kræver tid, energi og penge. For at holde din have i god stand og indbydende for øjet, er en investering i de rigtige haveredskaber - af god kvalitet - et must.
? Hvis du synes om artiklen - må du meget gerne tilføje en kommentar herunder - eller blot give den et "like". Du kan også dele den med andre ved at klikke "Del".
Kommentarer
Efterlad en kommentar